Hjælp – min hund får mange dårlige hundemøder i snor

”Jeg har en hund, der nu gentagne gange har haft dårlige hilsemøder i snor. Jeg kunne godt tænke mig, at hun fortsat kunne være god til at hilse på andre hunde i snor, men det går lidt for ofte galt, hvor hun ender med at blive vred på den anden hund. Jeg er selv et socialt menneske og synes det er pinligt, når min hund opfører sig ubehøvlet over for andre hunde.”
Dårlige hundemøder i snor

Kære Lars,

Tak for dit spørgsmål.

Mange hundeejere føler, at deres hund bør kunne hilse på alle andre hunde på gåturen.

Men sandheden er, at det langt fra altid er en god idé.

For den meget hilse-ivrige hund kan det være sund læring for den at forstå, at den ikke skal hilse på alle hunde, den møder. Det kan faktisk forebygge både frustration, konflikter og dårlige oplevelser.

For den hund, der ikke virker så tryg eller glad ved at hilse på fremmede hunde, kan du bestemt gøre den en kæmpe tjeneste ved at undgå at hilse.

Når det er sagt, så er du langt fra alene. Herunder får du 3 gode grunde til at tænke dig om, før du lader din hund hilse i snor.

 

3 ting, der kan give dårlige hundemøder i snor

 

1. Hundene kan ikke bruge deres naturlige sprog

 

Når hunde er løse, har de mulighed for at kommunikere frit med hele kroppen.

De kan:

  • Gå i en bue
  • Skabe afstand
  • Tage pauser
  • Trække sig væk

Det kan de ikke på samme måde i snor – og de kan give dårlige hundemøder i snor.

Linen begrænser hundens bevægelsesfrihed og påvirker dens kropssprog. Selv små spændinger i linen kan skabe stress og gøre kommunikationen mere usikker.

Resultatet er ofte, at hundene bliver sværere at aflæse – både for hinanden og for os.

 

2. Det går ofte alt for stærkt

 

På gåturen sker hundemøder tit hurtigt.

To hunde går direkte mod hinanden, linen strammes, og spændingen stiger.

Selv hunde med gode intentioner kan komme skævt ind på hinanden i sådan en situation.

Hvis linerne samtidig vikler sig ind i hinanden, kan hundene føle sig fanget. Det kan få stemningen til at skifte på få sekunder.

Et hilsemøde, der begyndte fredeligt, kan hurtigt ende i konflikt og give en dårligt hundemøde i snor.

Prøv at se dette brevkassesvar, der hedder ‘Bedste hundemøder i snor‘, der bl.a. handler om, at vi kan øve os i at stoppe op og ikke bare lade hundene hilse.

 

3. Vi mennesker overser ofte hundens signaler

 

Mange hundeejere er ikke trænet i at læse hundes kropssprog.

Det betyder, at små tegn på ubehag ofte overses.

Det kan være:

  • Stivhed i kroppen
  • Undvigende adfærd
  • Fast blik
  • Frysning
  • Små dæmpende signaler

Hvis vi ikke ser disse signaler i tide, risikerer vi at presse hunden ind i situationer, den ikke er tryg ved.

 

Dårlige hundemøder i line

 

 

Undgå forventningsstress

 

Hvis hunden får lov til at hilse på alle, vil den ofte begynde at forvente kontakt med alle.

Det kan skabe frustration, når den en dag ikke får lov.

Særligt sociale hunde kan hurtigt blive meget fokuserede på andre hunde og have svært ved at give slip.

Derfor er det en god idé at lære hunden, at nogle hunde hilser vi på – andre passerer vi roligt.

 

Du må gerne sige nej

 

Som hundeejer er det dit ansvar at beskytte din hund mod dårlige oplevelser.

Du er altid i din gode ret til at sige: “Nej tak, vi springer over i dag.”

Hvis du vurderer, at et møde ikke virker hensigtsmæssigt, så skab afstand i god tid og gå i en bue udenom.

Det er ikke uhøfligt.

Det er ansvarligt hundeejerskab.

 

Dårlige hundemøder i snor

 

 

Hilse eller ej

 

Det mest optimale for den hilse-ivrige er, at den lærer, at det er dig, der bestemmer, hvornår den skal hilse. Er din hund lidt utryg ved andre, skal den aldrig presses til at hilse.

Det skaber tryghed, tydelighed og ro.

Målet er ikke, at din hund skal kunne med alle.

Målet er, at den kan bevæge sig trygt og afslappet gennem verden.

Nysgerrig på, om Hundeklubben Online kan hjælpe dig?

Lær at hjælpe din hund til bedre hundemøder med Hundeklubben Online

Når du gerne vil give din hund bedre hundemøder, er det helt essentielt at du lærer din hunds sprog rigtig godt at kende. Et godt tip er at kigge efter, hvordan din hund ser ud, når den er afslappet og glad. Og se så på, hvordan tingene kan ændre sig i mødet med andre – også med dig. Kig fx på halen, på ørene, på kroppens vægtfordeling og på ansigtet. Er du lidt nørdet, så kan du filme din hund, når den interagerer med dig og med resten af familien. Det kan man godt lære meget af. Du kan fx blive klogere på hvad du skal kigge efter, i kurset ‘Hundens sprog og følelser’, som du selvfølgelig har ubegrænset adgang til, når du er medlem.

Alt det bedste,
Gitte

Måske er du også interesseret i

Hund springer op
Mødet med andre

Min hund springer op ad mig og andre

”Min hund er meget glad for at springe op ad mig og andre. Tidligere betød det ikke så meget, men nu er min hund blevet større og ældre. Hvad kan jeg gøre for at stoppe min hund i at springe op ad mig og andre mennesker?”

Læs Gittes svar »
Dårlige hundemøder i snor
Hundemøder

Hjælp – min hund får mange dårlige hundemøder i snor

”Jeg har en hund, der nu gentagne gange har haft dårlige hilsemøder i snor. Jeg kunne godt tænke mig, at hun fortsat kunne være god til at hilse på andre hunde i snor, men det går lidt for ofte galt, hvor hun ender med at blive vred på den anden hund. Jeg er selv et socialt menneske og synes det er pinligt, når min hund opfører sig ubehøvlet over for andre hunde.”

Læs Gittes svar »
Min hundehvalp bider
Hvalpe

Hundehvalp bider hele tiden. Stop hvalpebid og napperi

“Jeg har en hvalp på 16 uger. Den bider rigtig meget i vores hænder og fødder og det er problematisk, fordi vi har to børn på 3 og 5 år, som bliver bange for den. Vi prøver så godt vi kan at give den noget andet at tygge på, når det sker (legetøj, eller gnave-ting), men den forsøger tit at prøve at bide forbi tingen for at få fat i vores hænder i stedet. Hvad kan vi gøre for at løse denne mega-frustrerende situation?”

Læs Gittes svar »
Gøen og udfald på gåturen

Min hund laver udfald mod cyklister, katte og andre hunde

“Som hvalp fik Kaksi, en Norfolk Terrier, en lussing af Ludvig, stor kat, respekteret af alle i bydelen. Siden da har Kaksi skreget højt og længe ved mindste anelse om en kat. Disse raserianfald gælder også cyklister, og biler i tomgang. hunde, der ikke vil/må hilse. Kaksi er nu 6 år, og racen bliver nemt 14 år. Hvad gør jeg for at mindske disse anfald?”

Læs Gittes svar »
Gøen og udfald på gåturen

Min hund gør og kaster sig ud i linen

“For 3 mdr. siden blev min hund jagtet i hundeskoven. Har siden været svær at gå tur med. Han begynder at gø og kaste sig frem i linen, når vi møder andre hunde. Selv ved børn der leger og laver lyde. I en lang periode har jeg gået anden vej. Afledt ham. Belønnet ,når han blev rolig. Men det føles ikke som om det helt virker. Nu forsøger jeg, på anbefaling, at tage fat i selen, få øjenkontakt og kigge på ham, siger bestemt Nej. Fik at vide, at det ikke skyldes hans oplevelse. Hvad gør jeg? ”

Læs Gittes svar »
Hunden trækker

Min hund trækker på gåturen

Spørgsmål fra Kim: “Min hund trækker og er ‘helt væk’ på gåturen på trods af, at jeg har trænet gå pænt i snor i flere år. Det er en stor hund på 30 kg. Det gør ondt i min skulder, ja praktisk talt i hele min krop, når han trækker afsted med mig. Kan du fortælle mig, hvad jeg skal gøre?”

Læs Gittes svar »