Hjælp til adfærd
Kender du følelsen? Du spænder op, allerede inden du går ud ad døren, fordi du ved, hvad der kan ske. Din hund reagerer voldsomt, når den ser en anden hund, som en lille ildsprudlende drage i snor. Den gør ad mennesker, der går forbi jeres have, eller farer op, når nogen nærmer sig huset.
Du er ikke alene, og du kan få hjælp. Med Hundeklubben Online får du konkrete redskaber til at forstå og arbejde med din hunds adfærd. Men vi stopper ikke dér. Vi kigger også på dig, for når din hund kæmper, påvirker det selvfølgelig også dig. Det kan gøre dig bekymret, ked af det eller frustreret. Derfor arbejder vi både med din hunds adfærd og med dine egne følelser og reaktioner.
For at kunne hjælpe din hund bedst muligt, skal du selv kunne trække vejret. Derfor starter vi med at give dig en mental iltmaske på, så du står stærkt, også i de svære situationer.
Forebyg adfærdsproblemer ved at gøre det rigtige fra starten
De fleste problemer opstår i et forsøg på at få et behov opfyldt
Få redskaberne til at forstå din hund, så du meget bedre kan hjælpe den.
3 trin til at fjerne uønsket
adfærd med positive metoder
Herunder får du et eksempel på, hvad du kan gøre for at fjerne uønsket adfærd med positive metoder med de 3 trin. Du finder selvfølgelig mange flere deltaljer og redskaber inde i Hundeklubben Online.
Hver for sig kan de 3 løsningsmuligheder sagtens virke forebyggende, men står du med en problematik, kan ét trin alene sjældent være tilstrækkeligt.
1
FOREBYG PROBLEMET
Du skal forhindre problemet i at øve sig, dvs. lad ikke din hund øve sig i den adfærd, som du ikke ønsker mere af.
Lad os f.eks. tage eksemplet, hvor vi gerne vil forebygge, at hunden springer op. Her kan du sætte dig på hug og holde i selen eller stå på linen, så den ikke kan springe op.
2
FJERN BELØNNINGEN
Hunden gentager dét, der betaler sig for den, så lad den ikke få belønningen, når den udfører den uønskede adfærd. For at undgå at din hund bliver belønnet for at springe op, kan du fjerne kontakten til den, hvis den springer op.
3
BELØN EN ALTERNATIV ADFÆRD
Hvilken adfærd vil du gerne have i stedet for den uønskede adfærd? Start med at træne den ønskede adfærd under omstændigheder, hvor din hund igen og igen kan blive belønnet for at vælge rigtigt. En alternativ adfærd til at springe op, er at have alle fire ben på jorden, og nu kan du evt. belønne med det, som hunden ønsker, nemlig kontakt.
"Jeg har generelt haft stor glæde af onlineklubben, især når jeg har haft brug for en dybere forståelse af det, jeg ellers har læst på engelsk. Gitte formår at gøre selv komplekse emner letforståelige, både for erfarne hundefolk og dem, der er nye i hundeverdenen. Som erfaren hundeejer har jeg fået rigtig meget ud af hendes undervisning og råd, og jeg anbefaler varmt både nye og gamle hvalpekøbere at blive medlem af klubben."
Birthe Hahn
Hundemor og opdrætter (pudel-harmoni.dk)
Du får adgang til alle disse kurser

Så stop dog den gøen, hund!

Sådan ændrer du din hunds adfærd

Reagerer din hund reaktivt?

BAT (Behavior Adjustment Training) 3.0

Fra Vred til Venlig

Lav din hunds trigger om til et signal

Sådan finder du motivationen

Hjælp til selvhjælp under processen

Kosttilskud og adfærdsmedicin

Neutralisation og hormoner
Kender du BAT?
BAT står for Behavior Adjustment Training og kan hjælpe dig med en hund, der reagerer med aggressivitet, angst og frustration. Få hjælp af certificeret BAT-instruktør, Gitte Asmann. Vil du vide mere om, hvad BAT indeholder, så kan du kigge på denne lille video ➡️
Hvad ville du som medlem sige til en, der overvejer at melde sig ind i Hundeklubben Online?






Kom selv lettere igennem en svær tid
Det kan være enormt hårdt at opleve en problematik med sin hund. Et ofte overset område er netop, hvad det gør ved dig.
Din hjerne er naturligt forudindtaget til at lægge mærke til negative ting frem for positive ting. Dette er en gammel overlevelsesmekanisme. Det betyder, at du skal gøre en indsats for at huske positive ting, mens negative tanker automatisk hænger ved. Og det samme mht. din hunds adfærd: Du skal arbejde hårdere for at huske de succeser, du har med din hund, så du ikke ender med at fokusere på de negative.
I Hundeklubben Online finder du flere kurser, der fokuserer på noget meget overset, nemlig hvad oplevede problematikker med din hund gør ved dig.